Privatlivspolitik for Blitz Cube 3D Puzzle
Gældende fra 15. oktober 2026 · version 1.0 af appen til iPhone og Android
Blitz Cube 3D Puzzle er et 3D-puslespil, hvor du skyder pile af figuren i den rigtige rækkefølge – på terninger, pyramider, slotte, huse og kæmpelabyrinter. Appen er gratis og viser reklamer fra Google. Her står, hvilke oplysninger der bruges, og hvem der bruger dem.
Hvem er ansvarlig
RegneMatik, Stationsvej 56, 5771 Stenstrup, CVR 46775988, er dataansvarlig for appen. Skriv til regnematik@gmail.com. For reklamerne er Google Ireland Limited selvstændigt dataansvarlig for de oplysninger, Google indsamler.
Hvad appen gemmer – og hvor
- Dit spil: klarede baner, stjerner, bedste tider, hints, dine indstillinger for lyd, vibration og sprog, og om du har købt Reklamefri. Det gemmes kun lokalt på telefonen og sendes ikke til os.
- Sikkerhedskopi på Android: har du slået Googles sikkerhedskopiering til på telefonen, kan Android gemme en kopi af dit spil i din egen Google-konto, så det følger med til en ny telefon. Vi har ikke adgang til kopien.
Reklamer (Google AdMob)
Appen viser en reklame mellem banerne (dog ikke i de første baner). Reklamerne leveres af Google AdMob, som kan behandle disse oplysninger:
- reklame-id – på iPhone (IDFA) kun hvis du tillader sporing, når iPhone spørger; på Android telefonens annonce-id, som du kan nulstille eller slette i telefonens indstillinger,
- IP-adresse og omtrentlig placering ud fra den,
- enhedstype, styresystem, sprog og app-version,
- hvilke reklamer der vises, og om du trykker på dem, samt nedbruds- og ydelsesdata fra Googles værktøj.
Formålet er at vise og måle reklamer og at forhindre snyd. Personlige reklamer bruges kun, hvis du har givet samtykke. Første gang du åbner appen i EU/EØS eller Storbritannien, viser Google en samtykkebesked. Siger du nej, vises kun ikke-personlige reklamer. Du kan altid ændre dit valg i appen under Indstillinger → Privatliv for reklamer, og sporing kan slås fra i iPhones Indstillinger → Anonymitet og sikkerhed → Sporing. På Android nulstiller eller sletter du annonce-id'et under Indstillinger → Privatliv → Annoncer (eller Google → Annoncer).
Læs mere i Googles privatlivspolitik og om hvordan Google bruger data fra apps. Køber du Reklamefri, vises der ingen reklamer, og appen starter ikke længere Googles reklametjeneste.
Køb
Reklamefri købes gennem Apple (iPhone) eller Google Play (Android), som håndterer betalingen efter Apples privatlivspolitik og Googles privatlivspolitik. Vi modtager ingen betalingsoplysninger. Appen spørger kun Apple eller Google Play, om købet er gennemført.
Hvad appen ikke gør
Ingen konto, ingen ranglister og ingen analyseværktøjer fra os. Appen beder ikke om adgang til kontakter, kamera, mikrofon, billeder eller præcis placering. Vi sælger ikke oplysninger.
Sletning
Alt, appen har gemt, slettes, når du sletter appen. Dit fremskridt kan også slettes i appen under Indstillinger → Nulstil fremskridt. Oplysninger hos Google og Apple slettes efter deres egne regler, se linkene ovenfor.
Børn
Appen er ikke rettet mod børn under 13 år, og reklamerne er indstillet til indhold, der er egnet for et bredt publikum.
Jeres rettigheder
Vi har ingen oplysninger om dig, som vi kan udlevere eller rette. Har du spørgsmål, så skriv til os. Du kan altid klage til Datatilsynet.
Ændringer
Ændrer vi, hvordan appen bruger oplysninger, opdaterer vi denne side og datoen øverst.
Kontakt
RegneMatik
regnematik@gmail.com
Dansk · English